me
Nynorsk[endre]
Andre former[endre]
Ordsoge[endre]
Truleg frå norrønt mit (“me to”), totalsform; jamfør mangtalsforma vit.
Varaord[endre]
me (objektform oss, eigedomsvaraord vår)
- (personleg) fyrste person fleirtal; ei gruppe som talaren høyrer til
- Me likar oss her.
Sjå òg[endre]
Personlege varaord i nynorsk
Subjektform | Objektform | Eigeform/Eigedomsvaraord | |
---|---|---|---|
Eintal | |||
Fyrste person | eg | meg | min m |
Andre person | du | deg | din m |
Tredje person m | han | han, honom | hans |
Tredje person | ho | ho, henne | hennar |
Tredje person | det, dat1 | det, dat1 | dess 2 |
Fleirtal | |||
Fyrste person | me, vi | oss | vår m |
Andre person | de | dykk | dykkar |
Tredje person | dei | dei, deim3 | deira |
Merknader | |||
1Aldri med i offisiell nynorsk-/landsmålsrettskriving. I hovudsak nytta før landsmålet fekk ei offisiell rettskrivingsnorm. | |||
2sjeldan eller litterært | |||
3Ikkje lenger med i den offisielle rettskrivinga. No i houvdsak nytta i høgnorsktekstar. |
Kjelder[endre]
- «me» i Nynorskordboka.